Natenadze Wines – vin fra vilde stokke i Georgien

77184359_565221830898532_8363035537086349312_n.jpg

Normalt finder man vinplanter stående på rad og række rundt omkring i verden, men sådan arbejder georgiske Giorgi Natenadze ikke. Han har opdaget og kortlagt vilde vinstokke i vinregionen Meshketi i det sydlige Georgien på grænsen til Tyrkiet. Herfra samler han druer til maksimalt nogle få tusinde flasker om året til sit projekt, Natenadze Wines.

Det er efterhånden næsten svært at forestille sig, at vinstokken før menneskets indblanding var en vild, utæmmet plante, som groede på lige vilkår med naturens andre planter, men sådan var det ikke desto mindre, før mennesket kultiverede den og gjorde den til en del af landbruget. Det ældste bevis på vindyrkning er fundet i Georgien syd for hovedstaden, Tbilisi, og man har kunnet bevise, at fundet er cirka 8.000 år gammelt – eller sagt på en anden måde: Vindyrkning fandt allerede sted minimum 6.000 år før Kristi fødsel. Georgien regnes derfor også for at være vinens vugge, og i takt med de seneste årtiers begejstring for naturvin er georgisk vin igen blevet moderne. Her anvender vinbønderne fortsat gamle lerkrukker – amforaer – til at lagre deres vin i, inden den – helt uden tilsætningsstoffer – bliver hældt på flaske. Read more

Previous
Previous

Her finder du de bedste vinmenuer i landet

Next
Next

Rene Langdahl -Det gale Galicien